100 dages tilfredshedsgaranti
Test HYDRIX™ hjemme som en del af din daglige rutine. Hvis du ikke føler, at den passer ind i din hverdag, refunderer vi dit køb. Derudover er du dækket af vores 2-årige garanti, som dækker fejl og defekter, så du kan handle trygt hos os.
Enkelt. Trygt. Gennemsigtigt.
100 dages tilfredshedsgaranti
Vi tror på, at HYDRIX gør en forskel, når den bliver en del af din hverdag. Derfor kan du prøve den i tre måneder, og mærker du stadig ingen forskel, får du pengene tilbage.
Garantien dækker dig, der har brugt den
Tilfredshedsgarantien er til dig, der har brugt HYDRIX og ikke oplevede nogen forskel. Derfor forudsætter den, at du har brugt flasken i mindst 30 dage, før du gør brug af den. Vi beder om de 30 dage, fordi de fleste først mærker forskellen efter to til tre uger. En uge fortæller dig ikke, om den virker for dig.
Fortrød du købet uden at have brugt flasken, er det fortrydelsesretten, du skal bruge. Den gælder i 14 dage efter modtagelsen og kræver ingen begrundelse.
Sådan gør du
Skriv til hej@soullix.dk mellem dag 30 og dag 100 efter, at du modtog din ordre. Oplys dit ordrenummer, og svar kort på tre ting: hvor mange dage du har brugt flasken, hvor mange cyklusser du kørte om dagen, og hvad du prøvede, da du ikke mærkede noget.
Vi svarer inden for 24 timer på hverdage og sender en returlabel. Returfragten koster 39 kr. og trækkes fra din refusion.
Send flasken inden 14 dage efter, du har modtaget labelen. Hører vi ikke fra dig inden da, bortfalder anmodningen.
Når vi har modtaget returen, refunderer vi produktprisen minus returfragten til den betalingsmetode, du betalte med, senest 14 dage efter.
Flaskens stand
Garantien forudsætter, at du har brugt flasken, så den må meget gerne bære præg af det. Ridser i glasset, slidt tryk, kalkmærker og slidt gummidæksel er helt i orden og koster dig ingenting.
Til gengæld skal flasken være hel og komplet. Glas, bund, låg og ladekabel skal med retur, og flasken skal være tømt og skyllet, før du sender den.
Vi kan afvise eller fratrække, hvis glasset er revnet eller knækket, hvis bunden er bulet, har fået vand indenfor eller har været skilt ad, hvis der har været andet end vand i flasken, eller hvis der mangler dele.
Pak den forsvarligt, gerne i den kasse den kom i. Går den i stykker undervejs, fordi den var pakket løst, tæller det som en skade.
Når pakken lander hos os, tjekker vi den og giver dig besked inden for to hverdage. Trækker vi noget fra, får du at vide hvorfor, og et billede med.
Det garantien ikke dækker
Garantien gælder kun køb foretaget direkte på soullix.dk og kun for den oprindelige køber.
Den kan bruges én gang per husstand. Køber du igen, eller får du en erstatningsflaske, starter der ikke en ny garantiperiode.
Køber du flere flasker i samme ordre, gælder garantien én af dem. De øvrige følger de almindelige regler for fortrydelse og retur.
Returnerer du én vare fra et mængdetilbud, bortfalder mængderabatten på de varer, du beholder, og refusionen beregnes efter den almindelige pris.
Dine rettigheder efter loven
Tilfredshedsgarantien er et tilbud fra os og kommer oveni det, loven giver dig. Fortrydelsesretten på 14 dage og reklamationsretten på 24 måneder gælder uanset, hvad der står her.
